Hensynet til Coronasmitte
Både Zentropa og ArtSales følger naturligvis alle myndighedernes påbud og anmodninger.
Vi passer godt på vores gæster!
 

logo maske
 

FORPREMIERE PÅ ZENTROPA I FILMBYEN
SMAGEN AF SULT

Katrine Greis-Rosenthal  Nikolaj Coster-Waldau  Charlie Gustafsson  Nicolas Bro


INSTRUKTØR 
Christoffer Boe
…instruktøren bag Journal 64, Spies & Glistrup, Kandidaten og mange flere

SMAGEN AF SULT - FORPREMIERE
Endnu engang laver ArtSales eksklusiv forpremiere hos Zentropa på en ny dansk film. Denne gang på kærlighedsdramaet ”Smagen af Sult”.
 
Der er igen lagt op til en meget hyggelig aften i den altid afslappede stemning, der er på Zentropa. Peter Aalbæk elsker at have gæster og at fortælle. Han har stor andel i den afslappede hyggestemning, der altid er ved vores arrangementer hos Zentropa, så du kan godt glæder dig og så er det en både sjov og fin film vi skal se.
 
 
SMAGEN AF SULT
 
Mad og kærlighed er hovedingredienserne i Christoffer Boes næste spillefilm, ”Smagen af sult”. Manuskriptet er skrevet af Tobias Lindholm og Christoffer Boe. 
 
PURI er i filmen en funklende ny stjerne på Danmarks gastronomiske himmel. Her regerer parret Maggi og Carsten. Hun er antropolog, med speciale i måltider, og har skabt restaurantens ekstraordinære rammer. Han er stjernekokken, der tryller i køkkenet.  Sammen er de den nye uovervindelige frontduo på den danske gourmetscene. De elsker hinanden, har to skønne børn og ejer ét af byens mest hypede madtempler. De vil ha’ det hele og de har det hele - næsten. For de mangler den forjættede Michelin-stjerne. Deres store fælles drøm som de har satset alt på at vinde. Men i deres umættelige passion og jagt efter den ultimative anerkendelse, har de glemt at livets måltider nydes bedst i fælleskab.
 
Katrine Greis-Rosenthal og Nikolaj Coster-Waldau indtager filmens to hovedroller som Maggi og Carsten.
 

nikolaj coster waldau og rasmus kofoed af fotograf tine harden
NIKOLAJ COSTER-WALDAU I PRAKTIK HOS DANSK MICHELIN-RESTAURANT FØR OPTAGELSERNE
 
 
”Smagen af Sult” bliver Christoffer Boes første spillefilm siden ”Journal 64”, der havde premiere sidste år og solgte over 770.000 biografbilletter. Den markerede afslutningen på Zentropas Afdeling Q-serie. Han har senest skabt to store krimi-serier: ”Kriger” fra 2018 med Dar Salim, Lars Ranthe og Danica Curcic på TV 2 og Forhøret på Viaplay med Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas i hovedrollerne.
 
 
 
PROGRAM
 
17:30
Dørene åbner til Plejehjemmet (bygning 22) og folk finder deres pladser.

17:45
Der serveres mad (menuen kommer senere) og der er selvfølgelig fri bar i vin, øl og vand.

18:00
Under middagen byder Peter Aalbæk velkommen, spreder den vanlige hyggestemning og så har han altid med et par gode anekdoter fra Zentropa i ærmet. Selvfølgelig fortæller han også lidt om filmen. Vi ved aldrig hvad Peter finder på, men det er altid hyggeligt og han elsker at have gæster.
 
19:00
Filmen vises og der er mulighed for at købe guf til filmen
 
21:30
Tak for i aften

Alle tider er ca. tider.
 


 

logo zentropa 300x150
 FILMBYEN 22, HVIDOVRE
 
Primo februar 2021
datoer kommer senere
 
Pr. person for hele arrangementet inkl. mad og drikke 
pris kommer snart

Prisen er inkl. moms & alle gebyrer
 

logo maske
 

DU SKAL VÆRE TILMELDT VORES NYHEDSBREV, FOR AT KUNNE BENYTTE VORES TILBUD: TILMELD


SÅDAN BESTILLER DU
Send navn/firmanavnadressetelefonnummer, dato og antal pladser pr. mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Du modtager herefter en bekræftelse pr. mail, som du returnerer underskrevet, skannet pr. mail. 
I mangel af en skanner, kan du bekræfte at du har læst betingelserne pr. mail. 
Når vi modtager bekræftelsen, booker vi pladserne til jer. 
Du hæfter herefter for bestillingen.
 
 
BETINGELSER VEDR. PLADS
Der er plads til max. 120 personer ved hvert arrangement, dog kræver arrangementet et min. antal deltager, for at vi må gennemføre og det kan derfor aflyses af ArtSales frem til senest 2 uger før. 


BETALING & BILLETTER
Vi sender en faktura pr. mail til betaling netto/kontant, når vi har tilstrækkeligt med deltagere og kan bekræfte arrangementet.
Hurtigst muligt efter vi har registreret jeres betaling, sender vi jeres voucher pr. mail.
ArtSales  •  info@artsales.dk  •  tlf. nr. +45 39 40 14 44